Verdens første app til gravide diabetikere

En dansk, kvindelig diabetiker har i tæt samspil med forskere og eksperter fra Rigshospitalets Center for Gravide med Diabetes udviklet verdens første app til gravide diabetikere.
Foto: Gravid med diabetes
Foto: Gravid med diabetes

Hellen Marguerite Sørensen, der har haft type 1-diabetes siden 1992, oplevede, at sygdommen fik et nyt og større perspektiv i forbindelse med en graviditet. Det har nu ført til verdens første app til diabetikere - en app, der har fået navnet "Gravid med diabetes."

Det lægefaglige indhold er udarbejdet i tæt samarbejde med forskere og eksperter fra Rigshospitalets Center for Gravide med Diabetes. Det fremgår af Rigshospitalets nyhedsbrevet, IndenRigs.

"Jeg og mange af mine kolleger tilhører jo en aldersgruppe, der er opvokset med papir og pjecer. Man skal vi imødekomme brugernes behov for let og hurtig adgang til opdateret, evidensbaseret information, så skal vi i gang med at bruge den nye teknologi. I den sammenhæng har dette brugerinitiativ været en fantastisk og velkommen øjenåbner og en løftestang," siger Elisabeth Mathiesen, professor og overlæge på Center for Gravide med Diabetes, til IndenRigs.

Store koncerner bag

Applikationen henvender sig til både kvinder med type 1 og type 2-diabetes og er ganske gratis. MedWatch tog et hurtigt kig på app'en, og man kan som gravid blandt andet få råd og vejledning om kost, motion, insulindosis og meget andet. Alt sammen via ganske få kliks.

App'en udkommer senere på året også i engelsk udgave. App'en er sponsoreret af Novo Nordisk, Bayer, MSD (Merck uden for Europa), Abbott og Rigshospitalet.

Se mere her:

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også