Tysk apotekerkæde falder på glippet salg

Manglende aktionær-opbakning til potentielt salg koster selvsamme aktionærer dyrt. Celesio-aktien falder næsten 6 pct.
Foto: Celesio
Foto: Celesio
Ritzau Finans

Aktien i den tyske apotekerkæde Celesio, der har aktiviteter i 14 lande og har 39.000 ansatte, falder tirsdag på børsen i Frankfurt med 5,8 pct. efter nyheden om, at der ikke har været tilstrækkelig stor opbakning blandt selskabets aktionærer til at lade sig sælge til amerikanske Mckesson Corporation.

Mckesson oplyste mandag aften, at det ikke var lykkedes at få opbakning fra aktionærer repræsenterende 75 pct. af aktiekapitalen for sit samlede bud på 8,3 mia. dollar for selskabet. Oprindeligt havde Mckesson budt 23 euro per aktie i Celesio, men i sidste uge forhøjede selskabet tilbuddet til 23,5 euro.

Investorerne havde tilsyneladende håbet på endnu mere end de 23,5 euro. I hvert fald blev aktien mandag handlet endnu højere end budkursen og lukkede i 24,165. Tirsdag falder den 1,4 euro til 22,765 euro.

Celesio, der har hovedkontor i Stuttgart, omsatte i 2012 for 22 mia. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også