Forskning: Støtteceller udløser ny viden om hjernesygdomme

Ny hjerneforskning fra København Universitet kan få betydning for forståelsen af sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Hjernens støtteceller - astrocytterne - spiller muligvis en større betydning for, hvordan vi bearbejder sanseindtryk, end man hidtil har troet.

Det kan give ny viden om neurologiske sygdomme som Alzheimers, epilepsi og Parkinsons sygdom. Sådan lyder det ifølge et nyt studie foretaget af postdoc Barbara Lykke Lind fra Københavns Universitet. Hidtil har man nemlig troet, at astrocytterne reagerer langsommere end neuroner, som de omgiver og derved fungerer som støtte for.

Åbner for nyt forskningsfelt

”Astrocyt-signaler er ofte blevet opfattet som et resultat af ’støj på linjen’ og ikke som en del af hjernens kommunikationsstrategi. Vores nye forskning tyder på, at der ikke er tale om støj. Det vil sige, at astrocytter ikke alene er betydningsfulde for hjernens sundhedstilstand, men også bidrager til dens tankevirksomhed. Det åbner for op for et nyt spændende – og meget grundvidenskabeligt – forskningsfelt,” fortæller Barbara Lykke Lind på KU’s hjemmeside.

Studiet er foretaget i forbindelse med forskerens ph.d.-projekt og er netop offentliggjort i tidsskriftet PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forsker gør "Fantasy" til virkelighed

Krøllede proteiner åbner nye døre i Parkinsons-behandling

Tocifret millionbevilling til hjerneforskning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også