Tidligere biotekdronning i spidsen for Gates-fond

Tidligere R&D-chef i biotekselskabet Genentech bliver ny adm. direktør for Bill & Melinda Gates Foundation. En fond, der råder over i omegnen af 40 mia. dollar.

Per 1. maj 2014 tiltræder Susan Desmond-Hellmann som adm. direktør for milliardfonden Bill & Melinda Gates Foundation. Det skriver FierceBiotech med henvisning til en meddelelse fra fonden.

"Jeg er beæret over, at Bill og Melinda har givet mig denne mulighed. Jeg er begejstret for at blive en del af en dynamisk og ambitiøs organisation med en så klar og fokuseret mission – at forbedre livet for verdens mest sårbare,” udtaler Susan Desmond-Hellmann i meddelelsen.

Hun har de sidste fire år været rektor på University of California, San Francisco. Hun forlod Genentech, da Roche tilbage i midten af marts 2009 lagde 46,8 mia. dollar for biotekselskabet.

Læs hele nyheden fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også