DR Kontant afviser dårlig research

DR Kontant, der er under beskydning fra både kosttilskudsbranchen og DTU Fødevareinstituttet, afviser angreb i sag om fiskeoliekapsler. Læs Kontant-redaktionens svar på tre spørgsmål fra MedWatch.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Sagen om kvaliteten af de danske fiskeoliekapsler fortsætter ufortrødent i kølvandet på en kritisk udsendelse fra DR Kontant i november 2012. MedWatch har løbende dækket sagen, og ifølge DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen er fiskeolier til mennesker ikke rådne, de undersøgte fiskeolie-kapsler er sikre, de taber ikke sundhedsfremmende effekt, og der har ikke været tegn på, at fiskeolien fra Peru var harsk.

Samtidig dykker salget af fiskeoliekapsler hehjemme.

MedWatch har i en mail konfronteret journalist Thomas Gade fra Kontant med tre overordnede spørgsmål i sagen:

Har i researchet sagen godt nok?

"Vi mener, at der på baggrund af vores research er fuldt belæg for at konkludere, at fiskeolien er mere eller mindre harsk, og det er helt relevant at stille spørgsmål ved, om kvaliteten af den olie, vi kan købe i Danmark, er god nok."

Er i enig i, at udsendelsen, trods de forbehold, som i kommer med undervejs, efterlader det indtryk, at fiskeoliekapsler er rådne og formentlig ikke virker?

"Vi er uenige i, at udsendelsen skulle efterlade et indtryk af, at kapslerne er rådne! I udsendelsen kalder vi den harske olie for ”fordærvet” i betydningen ”ødelagt” eller ”nedbrudt”.  Kun enkelt gang anvendes ordet ”rådden”, selv om det ikke er sprogligt korrekt i forhold til den biologiske proces, der finder sted, og det naturligvis beklageligt og ærgerligt.

 Vi mener ikke, at programmet giver det indtryk af, at de piller, vi tester, ikke virker, men at i takt med at piller bliver mere harske, mindskes den effekt, man ellers køber dem på grund af.  Det indtryk programmet efterlader er, at mange fiskeolie-kapsler på det danske marked er unødigt harske, fordi producenterne vælger at købe dårlig og billig olie produceret under ulækre og miljøskadelige forhold i lande som Peru."  

Hvad er jeres holdning til, at industrien har tabt millioner i omsætning og er meget kritisk over for programmet?

"På Kontant er vi godt klar over, at vores journalistik kan have økonomiske konsekvenser for de firmaer, vi beskæftiger os med. Derfor forsøger vi også at være så grundige som muligt i vores programmer. Men i betragtning af at det er velkendt i branchen, at der er problemer med fiskeolie-produktionen i Peru, er det trist, at der tilsyneladende ikke er nogen vilje til at gribe i egen barm."

Læs om hele sagen her

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også