Studie: Mælkefremmende protein kan føre til aggressiv brystkræft

Et nyt studie viser, at et bestemt protein, som fremmer produktionen af brystmælk, muligvis også gør, at brystkræft bliver aggressiv. Opdagelsen kan føre til en ny forståelse af behandlingen af kræftformen.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Proteinet ELF5 findes i alle brystceller, og dets funktion er at aktivere kvinders produktion af brystmælk. Proteinet findes tilmed i brystceller, som er ramt af kræft, men her kan det ikke opfylde sin funktion, hvilket i stedet resulterer i, at kræftsygdommen bliver mere aggressiv.

Det skriver Reuters med henvisning til et nyt australsk/britisk studie, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PLOS Biology.

”Kræftceller reagerer ikke ordentlig på ELF5, så de tillægger sig nogle egenskaber, som gør sygdommen mere aggressiv og mere resistent mod behandling med eksisterende terapier,” siger professor Chris Ormandy, som stod i spidsen for studiet, i et telefoninterview med Reuters, og tilføjer:

”Opdagelsen åbner nye veje for terapien og for at udvikle nye markører, som kan forudsige eventuelle reaktioner på terapien.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også