Nye bivirkninger fundet ved kendt slankepille

Amerikanske forskere har fundet nye bivirkninger ved en kendt slankepille, som sælges uden recept i Danmark. Sundhedsstyrelsen erkender pillens problemer men mener, at de positive effekter opvejer dem.
Foto: colourbox
Foto: colourbox
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Slankepillen Alli, der er den eneste slankepille godkendt som håndkøbsmedicin i Danmark, har muligvis flere bivirkninger end hidtil antaget. Det har amerikanske forskere ifølge Metroxpress fundet frem til.

Blandt de nye bivirkninger er betændelsestilstande og organsvigt, som føjes til listen af kendte bivirkninger som sivende afføring, våde prutter, akut diarré og problemer leveren.

Overlæge i Sundhedsstyrelsen Doris Stenver kender ikke til den nye undersøgelse men påpeger, at der er taget hensyn til problemerne med leversvigt i indlægssedlen.

"Oplysninger om risiko for leverbivirkninger blev i maj 2012 uddybet i produktresumeet, og i indlægssedlen blev det præciseret, at leverbivirkningerne kunne være alvorlige, og det blev præciseret, hvilke symptomer som patienter skulle være opmærksomme på, " lyder det fra Doris Stenver, der dog kalder leverproblemerne for ' sjældne og sjældent alvorlige'.

Ifølge hende opvejer fordelene ved pillen dog bivirkningerne.

Heller ikke producenten GlaxoSmithKline er bekymret og påpeger, at EMA har bekræftet, at oristat, der er det virksomme stof i Alli, er sikkert.

Forskerne bag studierne har meldt Alli og dens receptpligtige storebror, Xenical, til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også