
En bestemt og meget udbredt type af multiresistente bakterier bærer på et 'skjold', som gør den ekstra vanskelig at slå ihjel. Det viser forskning fra Statens Serum Institut og Roskilde Universitet.
Bakterien kan desuden videregive denne egenskab til andre typer bakterier.
"Bakterierne bliver resistente over for antibiotika, men også resistente over for den varmepåvirkning, som man for eksempel anvender under rengøring af varmefølsomt medicinsk udstyr," fortæller ph.d.-studerende i mikrobiologi fra Statens Serum Institut og Roskilde Universitet, Martin Saxtorph Bojer, til Videnskab.dk.
Bider sig selv i halen
Martin Bojer har i sit studie sammen med nogle kollegaer isoleret et gen fra den multiresistente bakterie Klebsiella pneumoniae. Genet koder for et protein, der kan hjælpe bakterien til at overleve i hospitalsmiljøet.
Og jo mere man varmebehandler eller anvender antibiotika, jo mere anvender bakterierne proteinskjoldet.
Opdagelsen betyder ifølge Martin Saxtorph Bojer, at hospitalerne måske er nødt til at nytænke deres steriliserings-procedurer, når det gælder varmefølsomt medicinsk udstyr.
FDA kickstarter udvikling af antibakterielle lægemidler
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.