Over 20.000 danskere i lægemiddelforsøg

Der blev anmeldt flere kliniske forsøg med lægemidler på mennesker i 2011 end året før. Men det er forskerne, der trækker læsset. Her er top 5 over de mest anmeldte terapiområder.
Foto: Smith & Nephew / PR
Foto: Smith & Nephew / PR

Over 20.000 danskere kommer til at indgå i de ca. 270 kliniske forsøg med lægemidler, som forskere og virksomheder har søgt Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at gennemføre i 2011. Det er først og fremmest forsøg sat i gang af forskere, mens ansøgninger fra virksomheder fortsat ligger lavt.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens dugfriske årsrapport om ”kliniske forsøg med lægemidler på mennesker” i 2011.

”Antallet af ansøgninger om kliniske forsøg tilbage på niveau med antallet i perioden 2007 til 2009. Efter et fald på 16 % i 2010 er antallet af ansøgninger om kliniske forsøg nu tilbage på niveau med antallet i 2009,” skriver styrelsen og fortsætter:

”Stigningen i 2011 er på 45 forsøg svarende til 20 pct., og det er primært antallet af ansøgninger med forskere som sponsorer, der er steget markant. Antallet af ansøgninger fra virksomheder ligger fortsat på et markant lavere niveau end før 2010.”

Det er, skriver styrelsen, forventningen at inkludere 7.214 deltagere i forsøg sponseret af virksomheder, mens der forventes inkluderet 13.506 i forsker-initierede forsøg. Der er i gennemsnit 76 deltagere pr. forsøg.

Hed debat

Faldende kliniske forskning i Danmark er, som beskrevet i en række artikler på MedWatch, et meget varmt emne i den danske debat.

Årsagen er, at der både forsvinder forskningskroner og værdifuld viden fra landet, hvis industrien går til udlandet med deres kliniske forsøg. 94 procent af de såkaldte kommercielle forsøg er multinationale, men jo flere forsøg i Danmark, jo flere midler til det danske sundhedsvæsen.

Der var i 2011 154 anmeldte kliniske forsøg fra virksomheder til Sundhedsstyrelsen i forhold til 142 året før. Men generelt er det gået nedad bakke – i rekordårene 2007 og 2008 var der henholdsvis 207 og 194 forsøg sponsoreret af virksomheder.

De top 5 terapiområder, hvor der ansøges om flest kliniske lægemiddelforsøg er følgende, målt på antal forsøg:

Neoplasmer (tumorer) godartede, ondartede og uspecificerede: 63

Sygdomme i centralnervesystemet: 24

Stofskifte og ernæringssygdomme: 19

Mavesygdomme: 19

Kognitive, arvelige og genetiske sygdomme: 17

Topdirektør: Gør klinisk forskning til succeskriterium for hospitaler

Regionsformand til direktør: Find den rigtige indgang

Minister og regioner vil bremse dyk i kliniske forsøg

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også