En forskergruppe har ifølge Ugeskrift for Læger dokumenteret, at 150 ud af 288 førende læger, der i perioden fra 2000 til 2010 stod bag i alt 14 guidelines på områderne diabetes og hyperlipidæmi, havde økonomiske bånd til medicinalindustrien.

Blandt de 150 læger havde ni ud af ti modtaget honorar, oplægshonorar, konsulentaflønning fra de pågældende medicinalfirmaer, hvis de ikke ligefrem ejede aktier i dem.

Forskerne mener, at procedurerne for udarbejdelsen af guidelines bør ændres, så risikoen for industriindflydelse mindskes. Det skal sikre en troværdig og evidensbaseret tilgang til kliniske retningslinjer.

Forskergruppen konkluderer samtidig, at der var en statistisk signifikant forskel på, hvor stor interessekonflikten var, når de så på de myndighedsfinansierede guidelines over for dem, der ikke var udarbejdet af myndighederne.

Offentlige guidelines mindre påvirkede

Kun 16 procent af lægerne bag myndighedernes guidelines havde økonomiske bånd til medicinalindustrien mod 69 procent i de guidelines, der ikke kom fra myndighederne.

Det får forskergruppen til at påpege, at det er muligt at finde tilstrækkeligt kvalificerede læger til at udarbejde kliniske retningslinjer og guidelines uden særligt omfattende interessekonflikter.

Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen ifølge Ugeskrift for Læger meldt ud, at danske lægers økonomiske mellemværende med medicinalindustrien ser "fornuftigt" ud.

Myndigheden godkender hvert år de omkring 2400 samarbejdsaftaler, som danske læger indgår med medicinalindustrien, og ifølge kontorchef for Forbrugersikkerhed, Henrik G. Jensen, ser man ikke nogen ekstravagante honorarer.