Dansk forskning kan åbne for skræddersyet sygdomsbehandling

En gruppe af forskere har øget effekten af et protein, der på sigt kan forbedre stamcelleforskningen og dermed den skræddersyede sygdomsbehandling.

Det er lykkedes for en gruppe af forskere fra blandt andet det danske stamcellecenter DanStem på Københavns Universitet at øge effekten af proteinet Oct4.

Proteinet er en afgørende gen-regulator for stamceller. Problemet har dog hidtil været, at for store mængder af Oct4 ødelægger stamcellernes egenskaber.

For at omprogrammere og bringe voksne specifikke celler tilbage til stamcelle-stadiet, har man hidtil skullet tvinge cellekulturer til at overproducere Oct4, og det har skabt problemer.

Tænde for gener

Men ved at skabe en kunstig udgave af proteinet har forskergruppen formået at øge effekten uden samtidig at øge risikoen for at ødelægge stamcellerne.

"Det viste sig, at vores kunstige Oct4 var langt bedre til at tænde for de gener, der fortæller celler, hvordan de skal være stamceller," forklarer professor Joshua Brickmann fra DanStem i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Resultaterne viste som sagt også, at det kunstige Oct4 er utrolig virksomt i forhold til at manipulere og re-programmere voksne celler til celler med stamcelle-lignende egenskaber, hvilket kan åbner op for interessante perspektiver:

"De voksne celler kan tages fra patienter med det formål at få en større indsigt i såkaldt degenerative sygdomme såsom type 1 diabetes og alzheimers. Og på længere sigt også med henblik på eventuelle skræddersyede sygdomsbehandlinger, hvor udgangspunktet er patientens eget væv," udtaler Joshua Brickman.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også