Problemer med hørelsen kan have konsekvenser for beskæftigelsen. Det viser ny undersøgelse fra VIVE. Undersøgelsen afslører, at det kun er 1 ud af 3 af dem, der har en del vanskeligheder med at høre, der har høreapparat. Det peger på et ubehandlet høretab blandt alt for mange.

Vi har længe vidst, at høreproblemer kan give udfordringer i arbejdslivet. Fx til personalemøder, hvor der tales i munden på hinanden. Eller på kontoret, hvor støj og dårlig akustik trætter og giver koncentrationsbesvær. Samtidig ser høreproblemer også ud til at have betydning for deltagelsen i det sociale samvær på jobbet. 

Og udfordringen fylder for mange. Faktisk har 1 ud af 5 danskere i den erhvervsaktive alder problemer med hørelsen. For 78.000 af dem er høreproblemerne store. Det viser sig bl.a. ved, at færre er i job, ligesom de i gennemsnit arbejder 2,5 timer mindre om ugen i forhold til dem uden høreproblemer. 

Tallene viser altså tydeligt, at der er potentiale for øget beskæftigelse i en tid, hvor arbejdskraft er den vigtigste valuta. En grundlæggende forudsætning for at øge arbejdskraften er, at mennesker med høreproblemer får den nødvendige behandling – herunder høreapparat.

Et ubehandlet høretab kan nemlig få store konsekvenser, også ift. samvær med venner og familie. Man får en tendens til at trække sig fra større sammenkomster og er i større risiko for at opleve ensomhed og nedsat livskvalitet. 

Knapt 15.500 personer venter ifølge Sundhedsministeriet på et høreapparat via det offentlige. Nogle steder venter man pt. helt op til 73 uger. Det er uacceptabelt, når nu vi ved, hvilke konsekvenser det har for både den enkelte og for samfundsøkonomien. 

I Danmark kan alle med et ukompliceret høretab vælge mellem at blive behandlet indenfor det offentlige eller på en privat klinik med et tilskud fra det offentlige. Men dem der har mere komplicerede høretab har ikke mulighed for at vælge et privat alternativ til de meget lange ventetider i offentligt regi. En anden lavthængende frugt til at nedbringe ventetiderne, er at udrulle digital visitation til alle regioner. Lige nu er det kun nordjyderne, der har haft gavn af digitaliseringen i form af forskningsprojektet InHear (Innovation af Høreområdet og Effekt af Reform).

Ingen er tjent med, at høretab sætter begrænsninger for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet – hverken den enkelte eller arbejdsmarkedet.