Klinisk forskning er et højkompetitivt marked. Infrastruktur, omkostninger, kvalitet og hurtighed er afgørende parametre, når virksomhederne skal placere deres kliniske studier.

I dag er Danmark blandt de førende lande inden for klinisk forskning, opgjort i forhold til vores indbyggertal. Det er en position vi skal være stolte af og værne om. Heldigvis har skiftende danske regeringer dygtigt prioriteret gode rammevilkår for klinisk forskning de senere år. Det skal de have ros for.

Som en af verdens største medicinalfirmaer, der tegner sig for godt en femtedel af alle industri-finansierede kliniske studier i Danmark, hilser Roche de mange initiativer, der er søsat for at sikre gode rammevilkår, velkommen. Alligevel må der dryppes lidt malurt i bægret.

I en rapport om klinisk forskning i Danmark, som Lægemiddelindustriforeningen, Lif, og Dansk Biotek har udsendt for ganske nylig, fremgår det nemlig, at antallet af kliniske forsøg er stagneret i 2018-2019. Det kan være en tilfældighed. Men det kan også skyldes en tiltagende konkurrence på den globale scene.

For selvom Danmark løbende justerer sine rammevilkår, står de øvrige lande ikke stille. De søger ligeledes løbende at forbedre deres rammevilkår og at tiltrække flere kliniske studier.

Skal Danmark fastholde og udbygge sin stærke konkurrenceposition, er der behov for hurtigt at implementere en række konkrete initiativer.

Gnidningsfrie administrative procedurer

Administrative godkendelsessystemer for kliniske studier i Danmark trimmes allerede løbende. Det er med til at spare kostbar tid og arbejdskraft.

Imidlertid udgør de regionale Videnskabsetiske Komiteer til tider en betydelig administrativ Akilleshæl, der forsinker den samlede godkendelse af et klinisk studie unødvendigt. For at imødegå dette bør der oprettes Medicinske Komitéer med en tilstrækkelig kapacitet til at behandle alle ansøgninger om kliniske studier hurtigt, ensartet og effektivt.

Konkurrencedygtige omkostninger

Omkostningsniveau er et andet konkurrenceparameter, når et klinisk studie skal placeres på landkortet. Også her er der plads til forbedring.

Generelt er omkostningsniveauet for et klinisk studie i Danmark i den øvre ende af skalaen. Hertil kommer at der er betydelige regionale og lokale variationer i sygehusenes omkostningsbudgetter, som gør det vanskeligt og yderst tidskrævende at forhandle kontrakt.

For at sikre at vi er helt skarpe på både tid og pris, bør der skabes ensartede og transparente standarder for de faktiske omkostninger ved et klinisk studie. Det vil styrke Danmarks position i konkurrencen med andre lande.

Plads til klinisk forskning

Det måske væsentligste parameter ved klinisk forskning er, at den udføres af fagligt dygtige, kvalificerede og dedikerede læger og sygeplejersker, der sikrer, at høj kvalitet og stramme deadlines går hånd-i-hånd.

I den virkelige verden er klinisk forskning imidlertid ofte en ekstra opgave, som sundhedspersonalet påtager sig ud over deres faste arbejdsopgaver. Det er naturligvis prisværdigt, men på den lange bane er det ikke holdbart. Der er grænser for, hvor længe sundhedspersonalet kan yde en ekstra indsats i en hektisk hverdag.

Konsekvensen kan derfor blive, at fremdriften i den kliniske forskning sker i et lavere gear.

For at sikre optimale betingelser for den kliniske forskning bør der afsættes øremærkede ressourcer til de involverede læger og sygeplejersker. Samtidig bør de patienter, der indgår i studierne, også indgå i beregningen af afdelingens kapacitet og produktion. Sker dette ikke, er der en reel risiko for, at den kolossale arbejdsindsats, som sundhedspersonalet lægger i den kliniske forskning, ikke bliver registreret og honoreret.

Den kliniske forskning er med til at bane vejen for nye innovative behandlinger til gavn for fremtidens patienter. Ligesom den giver sundhedspersonalet ny og konkret viden om og erfaringer med de lægemidler, der snart kan indgå i den kliniske praksis. Endelig yder klinisk forskning et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien i form af investeringer i sundhedsvæsenet og afledte effekter.

Klinisk forskning bør derfor være en central byggesten i den nye life science strategi, så den har optimale rammebetingelser – også fremover.