Toneangivende aktører i dansk erhvervsliv som f.eks. Dansk Erhverv, Novo Nordisk og Roche har efterlyst en opdatering af den eksisterende danske life science-strategi. Med covid-19-krisen som bagtæppe forekommer det betimeligt at genoverveje, hvordan life science, som en af de sektorer, der kan bringe Danmark hurtigere og stærkere ud af krisen, kan styrkes yderligere.

Covid-19-krisen har faktisk i sig selv vist, at hurtig handling og innovative offentligt-private partnerskaber er mulige, hvis viljen er tilstrækkelig stærk. Så hvorfor ikke benytte lejligheden til at genoverveje, hvilke strategiske initiativer og indsatser, nu med fordel kan og bør konkretiseres og forfølges aktivt?

En national handlingsplan for adgang til sundhedsdata på et aggregeret niveau, et setup, der muliggør smidigt samarbejde mellem industrien, universiteterne og sundhedssystemet og en strømlining af proceduren for ansøgning om og gennemførsel af kliniske afprøvning af lægemidler, inklusiv klare incitamentsstrukturer for de involverede hospitaler, har med rette været fremhævet som indsatsområder, hvor den eksisterende strategi ikke kom helt i mål.

Her kan man med fordel styrke dansk life science i både dybden og bredden, Dansk Industri har senest suppleret med forslag om at opbygge en stærk klynge for life science og velfærdsteknologi, inkludere en national strategi for healthtech og nye innovative teknologier og øge kapacitet til effektiv godkendelse af medicinsk udstyr.

Tilsammen vil de fremlagte forslag utvivlsomt kunne bidrage til at rykke dansk life science op i den absolutte superliga.

Men alle sine kvaliteter til trods, så er Danmark stadig et lille land, og en isoleret dansk strategi vil derfor altid være begrænset af manglen på volumen. Heldigvis ligger løsningen snublende nær, hvis man vil tænke dansk life science-strategi bare lidt større.

En ny dansk life science-strategi bør tilføjes et styrket nordisk og internationalt perspektiv og en målrettet strategi for, hvordan vi i Norden puljer ressourcerne og evnerne og træder ud i den globale konkurrence som en attraktiv life science-klynge og destination for life science-virksomheder, forskning og talent – i øjenhøjde med Schweiz, Israel og Englands Golden Triangle .

Forudsætningerne er til stede, hvilket også understreges af EU-Kommissionens seneste European Innovation Scoreboard, hvor top-3 placeringerne indtages af landene Sverige, Finland og Danmark.

De to førende nordiske life science-nationer, Danmark og Sverige, har faktisk i over 20 år samarbejdet om at udvikle og markedsføre Medicon Valley, som i dag er Nordens ubetinget mest troværdige bud på en life science-klynge af et sådant internationalt format. Denne udvikling har skabt stor værdi for den spirende underskov af innovative vækstvirksomheder i det fælles dansk-svenske life science-økosystem, som alle er enige om repræsenterer fremtiden, men som sjældent sidder med omkring bordet i ministerierne, når de store streger tegnes.

Sandheden er, at der målt på bl.a. antal start-ups, antal science parks med life science-fokus og antal ansatte er mere life science-aktivitet øst for Øresund end vest for Storebælt. Det skal vi ikke begræde, men udnytte konstruktivt.

En meningsfuld og virkelig ambitiøs dansk life science-strategi burde i langt højere grad koordineres og formes i fællesskab med aktører i Skåne og Stockholm, og den bør som et absolut minimum tilrettelægges, så den favner Sydsverige.

Både når det gælder klinisk afprøvning af lægemidler, samarbejde mellem industri, universiteter og sundhedsvæsen og når det gælder udnyttelsen af sundhedsdata, kan samtænkningen med Sydsverige skabe øget volumen og værdi.

Dertil kommer, at Sydsverige med forskningsanlæg som MAX IV og European Spallation Sources (ESS), som i forvejen har en stærk dansk-svensk komponent, universiteter, som udklækker netop den type højtuddannede kandidater, som dansk life science efterspørger og et pulserende startup-miljø og en lang tradition indenfor mobile health og healthtech rent faktisk tilfører dansk life science en række af de elementer, som afgør, hvilke lande og klynger, som bliver fremtidens vindere.

På konkrete områder som fertilitet og onkologi er det faktisk lige netop i krydsfeltet mellem dansk og svensk forskning og innovation, at der bliver brudt nyt land både til gavn for både patienter, universiteter og forskningsinstitutioner og til gavn for de danske og svenske samfund helt generelt, som vinder på både gyngerne og karrusellerne, når der udvikles behandlinger, som både giver sundere borgere, større og stærkere virksomheder med øget beskæftigelse, flere eksportkroner og flere penge i statskassen – selv i krisetid!