Regeringens forenklingsudvalg har som bekendt præsenteret deres anbefalinger til en forenkling af erhvervsfremmesystemet.

Vi bakker op om behovet for forenkling – men forenklingen må ikke udelukkende have fokus på form. Hvis vi virkelig vil skabe bedre og mere effektiv erhvervsfremme, så skal der også ses på de værktøjer, som vil være til rådighed i et kommende erhvervsfremmesystem.

En forenkling må derfor ikke gå ud over de helt centrale samarbejder, hvor virksomheder, regioner, sygehuse og universiteter skaber synergier og styrkepositioner ved at arbejde sammen om et fælles mål.

Danmark på det internationale landkort

Life science er et godt eksempel på en regional styrkeposition, der via et stærkt og fokuseret samarbejde kommer hele Danmark til gavn.

Life Science består af virksomheder, der udvikler og fremstiller lægemidler, medicoprodukter og bioteknologiske præparater, men regionens styrkeposition omfatter også samspillet med de tekniske kompetencer. Branchen er koncentreret i Region Hovedstaden. Ca. 46.000 af de ca. 72.000 mennesker, der er ansat i branchen, arbejder i hovedstadsregionen.

Her nyder virksomhederne godt af en tæt forbindelse til vidensinstitutioner som Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet samt Region Hovedstadens forskere og hospitaler.

Samlet skaber det en unik videnstrekant, hvor virksomhederne får adgang til viden og forskning i verdensklasse og en mulighed for at udvikle, afprøve og tilpasse produkter i samarbejde med en stor sundhedsorganisation, mens det offentlige via offentlige-private samarbejder får life science-produkter udviklet og tilpasset deres behov. Endelig får videnmiljøerne adgang til udvikling, test og et indblik i udfordringer og løsninger. 

Branchen for life science beskæftiger mange højtuddannede, har en høj produktivitet og ikke mindst en stor eksport til udlandet af varer som insulin, høreapparater og stomiposer. Fx udgør lægemidler godt halvdelen af den danske eksport til USA, og lægemiddelindustrien og medicoindustrien stod i 2016 for ikke mindre end 18 pct. af den samlede danske vareeksport.

Dermed er life science i den grad med til at tegne dansk erhvervsliv og forskning i udlandet og samtidig skabe gode jobs og vækst herhjemme.

Regionerne har en enorm betydning for, at life science-industrien er nået til det punkt, hvor den er i dag. Og de vil fortsat spille en stor og vigtig rolle for, at vi når ambitionen om, at Danmark skal være et life science land i international topklasse.

Man skal ikke se på life science som en konstant sum af talent og produkter, som skal fordeles lige mellem de forskellige landsdele. Tværtimod er det via et tæt regionalt samarbejde lykkedes at skabe en stærk regionalt koncentreret styrkeposition, som trækker vækst og viden til Danmark fra udlandet og dermed gør den samlede sum større til gavn for alle danskere.

Det er ikke Lolland eller Herning, vi konkurrerer med, men udenlandske metropoler som Berlin eller Stockholm.

Derfor har vi også sat fokus på life science i Greater Copenhagen-samarbejdet, da potentialerne er store, men mangel på talenter risikerer at sætte en stopper for udviklingen i hele metropolen.

En fremtidig model for erhvervsfremme skal forenkles og tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Det er samarbejdet, der skal bære væksten – både mellem læringsmiljøer, virksomheder og regionale sygehuse og mellem de enkelte regioner. Derfor skal regionerne også fremover have en stærk rolle på erhvervsfremmeområdet.

Vi opfordrer til, at vi i den nye model fortsat kan lave strategier med en stærk regional forankring. Kunststykket bliver at få de nationale løsninger skabt, når det er dem, erhvervslivet efterspørger, og de regionale/lokale løsninger, når det er dem, virksomhederne har brug for.

Et godt eksempel på dette er samarbejdskonstruktionen ”NEXT” om afprøvning af nye lægemidler. Erhvervsministeriet, de fem danske regioner og en række lægemiddelvirksomheder er gået sammen om en stærk national koordinering af rammerne for den kliniske forskning. Det er med andre ord en model, som indeholder både forenkling og national koordinering, samtidig med, at der en klar regional forankring.

Den type partnerskaber skal vi have flere af, gerne med en endnu stærkere kobling mellem forskning på universiteterne, i virksomhederne og i sundhedsvæsenet.

Det er igennem sådanne samarbejder, vi kan styrke den vidensbaserede innovation, som er grundlaget for erhvervslivets vækst og udviklingsmuligheder – og det må være det, erhvervsfremme handler om!