Medicinalindustriens Gordon Gekko er kommet til Danmark
Husker du Gordon Gekko?
En fiktiv karakter mesterligt fremstillet af den amerikanske skuespiller Michael Douglas i Oliver Stone-filmen “Wall Street” fra 1987. En rolle, som Michael Douglas modtog en Oscar-statuette for.
Jeg kom til at tænke på den grådige og hensynsløse børsspekulant forleden dag. Anledningen var, at Konkurrencerådet i en pressemeddelelse skrev, at rådet har afgjort, at den italienske medicinalvirksomhed CD Pharma har overtrådt konkurrencelovens forbud mod misbrug af en dominerende stilling. Konkurrencerådet har desuden anmeldt sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Ifølge Konkurrencerådet har CD Pharma misbrugt sin dominerende stilling på markedet til at hæve prisen med 2.000 pct. på et ve-stimulerende lægemiddel. Medicinen bruges på alle offentlige sygehuse i Danmark og anvendes, når en gravid kvindes fødsel skal sættes i gang.
Fra 44 kr til 945 kr
Prisstigningen har betydet, at regionernes indkøbsorganisation, Amgros, har måttet lide den tort at se prisen på lægemidlet Syntocinon stige fra 44 kroner per pakke til 945 kroner.
Sagen tog angiveligt sin begyndelse, da en parallelimportør af Syntocinon ikke længere kunne levere præparatet og dermed leve op til sin kontrakt med det offentlige sundhedsvæsen. Det tvang Amgros ud på markedet. Et marked, hvor CD Pharma havde en eksklusivaftale med producenten af lægemidlet.
Konkurrencerådet fortæller til offentligheden, at CD Pharma direkte adspurgt ikke har kunnet begrunde prisstigningen med for eksempel højere omkostninger eller særlige hensyn til forskning og udvikling. Ergo: Der er ifølge Konkurrencerådet ikke nogen god forklaring på 20-doblingen af prisen på Syntocinon, som har været på markedet siden 1950’erne.
Amgros har gjort skaden op: Regionernes indkøbsorganisation har betalt omkring seks millioner kroner i merpris sammenlignet med den oprindelige kontrakt med parallelimportøren.
Ødelægger konkurrencen
Det er næppe nogen formildende omstændighed, at Amgros muligvis kan sende hele eller dele af ekstraregningen videre til den parallelimportør, som ikke længere leverer lægemidlet.
I en kontrakt med et medicinalselskab eller en parallelimportør vil Amgros typisk betinge sig, at leverandøren kan holdes økonomisk ansvarlig for de merudgifter, som sundhedsvæsnet udsættes for, hvis leverandøren ikke opfylder sine kontraktlige pligter. Voldsomme prisstigninger “opfundet til lejligheden” af en ny leverandør, kan med andre ord blive en akut hovedpine for en tidligere leverandør, som ikke har kunnet leve op til sin kontrakt. Og i realiteten sætte fri konkurrence ud af spil, hvilket der ikke bliver set på med milde øjne i et land, hvor medicinpriser bliver testet og konkurrenceudsat hver 14. dag.
“Ingen kommentarer…”
Summa summarum… Konkurrencerådet tog i denne uge den ultimative beslutning: At anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.
Nu er verden sjældent sort-hvid. Konkurrencerådet er part i sagen og det ville selvsagt være interessant at høre CD Pharmas udlægning og forklaringen på prisstigningen. Begge dele skal man imidlertid lede længe efter.
Til nyhedsbureauet Ritzau sagde firmaet, at man havde for travlt til at svare på spørgsmål fra journalisten. På CD Pharmas hjemmeside er der heller ikke fundet tid og plads til en udredning.
Og så er vi tilbage i fiktionens verden…
De fleste vil nok være enige om, at Gordon Gekko er en antihelt. En lidet sympatisk personage, som ikke skyr nogen midler i jagten på hurtige penge og rigdom. Ikke desto mindre husker jeg, at medier for år tilbage kunne berette, at Gekko i visse kredse af børsmæglere faktisk er en heltefigur.
Børsmæglere, som messede “greed is good, greed is right”… og mente det! Ikke i sarkastisk spøg, men gravalvorligt.
Samfundssind på den hårde måde
Jeg ved ikke helt, om jeg skal grine eller græde over, at vi 30 år senere stadig må sande, at nok er Gordon Gekko en fiktiv figur, men dog en fiktiv figur, som i forskellige gestalter nu og da viser sig at være virkelig nok.
Jeg tror, jeg lægger mig et sted midt i mellem latter og gråd. Og nøjes med at bifalde, at det danske sundhedsvæsen og de danske konkurrencemyndigheder har viljen og evnen til at håndtere det, der unægteligt ligner grådighed.
I kristendommen er grådighed en af de syv dødssynder. Jeg ved ikke meget om religion, men jeg ved, at grådighed i min verden er det stik modsatte af samfundssind og respekt for fællesskabet.
Hvis en medicinalvirksomhed ikke har samfundssind som en naturlig del af sit DNA og viser ansvarlighed af egen drift, kan jeg kun klappe i hænderne over, at den lærer samfundssind på den hårde måde.
