GN-chef: Nyt Costco-kapitel er startet godt

Salget af GN Hearings brandede produkter er startet godt hos varehuskæden Costco, efter man mistede kontrakten til at være leverandør af et private label-brand.
AF RITZAU FINANS

Gennem de seneste tre år har GN Groups høreapparatforretning, GN Hearing, leveret produkterne til den amerikanske varehuskæde Costcos eget brand, Kirkland Signature.

Men det slutter snart, idet GN ikke bliver leverandør til den næste generation af Costcos eget husmærke, det såkaldte Kirkland Signature 7.

I stedet har det danske selskab, der står til at miste salget af en del enheder gennem Kirkland Signature-brandet, lanceret et branded produkt i Costco-salgskanalen.

Og indtil nu har det nye produkt, Resound Cala, klaret sig pænt, lyder det fra GN Hearing selv.

"Costco har været en god kunde gennem mange år, og Costco er stadig en god kunde. Så snart vi fandt ud af, at vi ikke skulle lave Kirkland Signature 7, lancerede vi en hel familie af brandede produkter, og indtil nu er det gået dem rigtig godt," siger Kim Lody, der er chef for GN Hearings forretning i Nordamerika, på selskabets kapitalmarkedsdag mandag.

Umiddelbart står GN Hearing til at tabe en del volumen hos Costco efter ændringen, men til gengæld er prisen på de brandede produkter højere, end tilfældet er i Kirkland Signature.

Derfor håber GN Hearing på, at de to ting kan udligne hinanden, hvis selskabet i stedet kan tage markedsandele i den brandede del af Costco.

 GN mister stor amerikansk kontrakt 

 Nyt trådløst GN-håb kommer i 2017

GN Hearing vil vokse på det uafhængige marked

 Hedegaard: Vi bliver i front trods trådløs konkurrence

 GN varsler fortsat vækst i ny strategiplan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også