MedWatch

Nyt trådløst GN-håb kommer i 2017

Lanceringen af GN Hearings næste store produkthåb kommer til at finde sted i 2017, fastslår topchef Anders Hedegaard. Han spår, at lanceringen vil sætte en ny standard i industrien.

GN Hearings næste produkt baseret på den trådløse 2,4 GHz-platform bliver lanceret i 2017.

Det fortæller selskabet i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag mandag.

Tidligere har GN Hearing ikke villet fortælle, hvornår lanceringen af det nye produkt - det femte i rækken hos GN, der er baseret på 2,4 GHz-teknologien - ville falde. Flere analytikere har dog spekuleret i, at det først ville ske næste år.

Og sådan bliver det også. Til gengæld lancerer GN Hearing det nye produkt i en helt fuld produktfamilie, hvorfor alle prisklasser og formfaktorer bliver dækket ind på én gang.

"Lige nu tager vi markedsandele med Resound Linx2. Men vi stopper ikke der. Vi føler os ikke komfortable der. Derfor bringer vi femte generation af trådløse produkter til markedet i 2017. Det kommer i en fuld familie, og vi vurderer, at det vil sætte en helt ny standard for industrien," siger Anders Hedegaard, der er administrerende direktør hos GN Hearing, på kapitalmarkedsdagen.

Den danske rival William Demant Holding lancerede sit nye topprodukt, Oticon Opn, allerede i sommer, og ligeledes danske Widex samt formentlig også Sivantos - det tidligere Siemens Hearing - lancerer nye trådløse produkter i forbindelse med EUHA-messen i Hannover i oktober.

Dermed ser GN Hearing ud til at komme lidt bagud i lanceringskøen i denne omgang. Men det bekymrer ikke umiddelbart ledelsen hos det danske selskab.

Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, lancerer ligeledes sit næste produkt, der ligesom hos konkurrenterne også får 2,4 GHz-teknologi, i løbet af 2017, har selskabet tidligere kommunikeret.

For Widex er der - ganske som i tilfældet William Demant - tale om et produkt med to radioer - en i højfrekvensen 2,4 GHz, der skal anvendes til trådløs kommunikation, og en i normal lavfrekvens til den almindelige kommunikation mellem de to høreapparater.

GN Hearings produkter er baseret på 2,4 GHz-teknologien alene - også til øre-til-øre-kommunikationen, og sådan er tilgangen fra Sonova ligeledes

 Hedegaard: Vi bliver i front trods trådløs konkurrence 

 GN-chef: Masser af kunder at slås om trods store detail-opkøb

 GN frasælger datterselskab i milliardhandel

 GN varsler fortsat vækst i ny strategiplan

 Alm Brand: GN's finansielle mål overrasker positivt

 Nyt 2016-skøn for GN Hearing undrer lidt 

Mere fra MedWatch

Fruergaard står med nøgleroller i Bruxelles: Trækker erfaringer med fra Danmark

Erfaringer fra bl.a. de danske klimapartnerskaber bliver blandt redskaberne i værktøjskassen, når Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen i den kommende tid optrapper arbejdet i en life science-sektorens centrale organer i Bruxelles. ”Jeg er blevet tændt af den intimitet og fælles vision, som vi kunne se i Danmark,” siger han til MedWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier