Boston Scientific belønnes efter stærkt regnskab

Coloplastrivalen Boston Scientifics flotte regnskab, der blandt andet bød på en opjustering, belønnes med en aktiestigning ved børsåbning i USA.
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske selskab Boston Scientific, der ligesom danske Coloplast beskæftiger sig med urologiprodukter, bliver ved børsåbningen onsdag belønnet for dagens flotte regnskab for første kvartal.

Aktien stiger 7,3 pct. til 21,18 dollar, efter at selskabet i årets første kvartal opnåede et justeret resultat per aktie, EPS, på 28 cent. Til sammenligning havde analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg ventet et resultat per aktie på 24 cent.

Den positive udvikling kommer efter en pæn salgsfremgang, som kastede en omsætning på 1,96 mia. dollar af sig i løbet af kvartalet. Her lød analytikernes estimat på 1,91 mia. dollar.

"Fire af vores syv forretningsområder opnåede tocifret organisk omsætningsvækst i kvartalet," siger selskabets topchef, Michael Mahoney, ifølge Bloomberg News.

I forbindelse med regnskabet opjusterer selskabet forventningerne til 2016, hvor der nu ses et justeret resultat per aktie på 1,06-1,10 dollar mod tidligere 1,03-1,07 dollar.

 Boston Scientific suspenderer salg af hjerteudstyr

 Coloplast-rival lukker afdeling for at undgå flere retssager

 Boston Scientific tilbagekalder pulsåreredskab efter dødsfald 

 Boston Scientific i mål som ventet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også