J&J ramt af milliarddyr dom i hoftesag

Fem sagsøgere har i Texas fået tildelt en milliardstor erstatning fra Johnson & Johnsons datterselskab DePuy i sagen om hofteimplantater, hvor omkring 8000 flere sagsøgere venter, alene i Texas.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

500 mio. dollars, eller hvad der svarer til 3,3 mia. kr. Så meget er fem sagsøgere ifølge Reuters blevet tildelt af en jury ved en domstol i Texas.

De fem havde sagsøgt Johnson & Johnson-datterselskabet DePuy i en retssag, hvor selskabets metal-mod-metal-hofteimplantat Pinnacle beskyldes for at være defekt og forårsage metalaffald i patienternes blod. Udfaldet blev, at juryen fandt, at Pinnacle-hofterne var mangelfuldt designet, og at selskaberne ikke advarede offentligheden om deres risici.

Domme i disse tidlige retssager er ikke bindende for resten af retssagerne, der fortsat venter for J&J, men bruges til at hjælpe med at vurdere værdien af de resterende krav. Mere end 8000 Pinnacle-relaterede retssager er blevet konsolideret ved Texas' føderal domstol. J&J vil dog appellere dommen og forventer, at erstatningen ved appeldomstolen kan blive reduceret til så lidt som 10 mio. dollars.

Dette var den anden føderale retssag, der involverer Pinnacle-hoften. J&J blev fritaget for ansvar i den første retssag, som sluttede i 2014.

DePuy stoppede med at sælge metal-mod-metal-versionen af Pinnacle i 2013. I øvrigt samme år, som man betalte 2,5 mia. dollars i forlig for at afslutte mere end 7000 retssager vedrørende en anden metal-mod-metal-hofte, ASR, som blev tilbagekaldt i 2010.

 J&J-selskab vinder første slag i ny hoftesag

 J&J-selskab igen i hofteproblemer

 Milliardforlig i hoftesag kan blive endnu større

 Nye problemer for udskældt implantatproducent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også