Tidligere Starkey-topchef sagsøger selskabet for millioner

Den tidligere topchef hos den amerikanske høreapparatproducent vil ikke sidde sin fyring overhørig og kræver nu erstatning.
Foto: Sreendump Kare 11
Foto: Sreendump Kare 11
AF RITZAU FINANS

Den tidligere topchef hos den amerikanske høreapparatproducent Starkey Jerry Ruzicka, der sidste år blev fyret fra sit job i en dramatisk fyringsrunde, hvor store dele af ledelsen blev sendt på porten af Starkeys stifter og ejer, William F. Austin, sagsøger nu selskabet for stort millionbeløb i kølvandet af fyringen.

Det skriver den anerkendte høreblog Hearing Health Matters.

Ifølge mediet kræver Jerry Ruzicka 8,7 mio. dollar i lovet fremtidig løn af Starkey, mens den tidligere topchef også mener at kunne gøre krav på en ejerandel på 10 pct. i Starkey.

Fyringerne af Ruzicka og en stribe andre topledere i Starkey faldt pludseligt i september sidste år uden nogen officiel forklaring. Flere medier spekulerede dengang i, at fyringerne skete, fordi Jerry Ruzicka nægtede at forfremme William Austins stedsøn, der var underdirektør i selskabet på det tidspunkt.

Andre spekulerede i, at fyringerne skete, fordi Ruzicka og de øvrige nu tidligere medlemmer af Starkey-ledelsen var på vej til at starte et konkurrerende selskab med brug af noget af Starkeys teknologi. Det førte blandt andet også til, at FBI ransagede Jerry Ruzickas hjem, skrev bizjournals.com i november.

Jerry Ruzicka har i amerikanske medier selv hævdet, at han blev fyret som hævn for at have indrapporteret upassende aktiviteter foretaget af William Austin og hans stedsøn, Brandon Sawalich.

Starkey er en af de seks største høreapparatproducenter i verden og konkurrerer med blandt andre de danske selskaber William Demant Holding og GN Resound.

 FBI gennemsøger fyrede høreapparatchefers hjem

 Søgsmål: Starkey-topfolk fyret, fordi stedsøn ikke blev forfremmet

  Starkey kan være springbræt for ny aktør i høreapparatbranchen

  Starkey sparker fire topfolk ud øjeblikkeligt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også