Søgsmål: Starkey-topfolk fyret, fordi stedsøn ikke blev forfremmet

Sagen om de fyrede topfolk i høreapparatselskabet Starkey tager nu en helt nyt drejning.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Vi blev fyret, fordi vi ikke ville være med til at forfremme chefens stedsøn. Det lyder næsten som noget fra en dårlig amerikansk film, men det er ikke desto mindre det, som Starkeys tidligere driftsdirektør Keith Guggenberger mener, er årsagen til, at han og en række andre topfolk blev fyret.

Det skriver mediet StarTribune, efter Keith Guggenberger officielt har sagsøgt Starkeys boss og stifter Bill Austin med en begrundelse om, at de blev fyret, fordi de nægtede at forfremme Austins stedsøn, Brandon Sawalich.

Keith Guggenberger hævder, at fyringen af ham var uberettiget, og derfor kræver han ifølge mediet nu 1,2 mio. dollars plus yderligere fordele, som ikke er yderligere specificeret, som han ifølge ham selv altså er blevet nægtet som følge af fyringen.

Ifølge søgsmålet skulle Austin have begyndt af "marginalisere og ignorere Rudzicka," efter Brandon Sawalich, selskabets SVP for marketing, ikke blev forfremmet. Ligeledes skulle Austin både have begyndt at tale grimt og sågar råbe af både Ruzicka og Guggenberger på kontoret.

Den amerikanske høreapparatsproducent Starkey, der blandt andet konkurrerer med GN Store Nord og William Demant, fyrede tilbage i begyndelsen af september det meste af topledelsen med øjeblikkelig virkning, angiveligt på grund af en efterforskning.

Formand Jerry Ruzicka, finansdirektør Scott Nelson, driftsdirektør Keith Guggenberger og HR-chef Larry Miller røg alle sammen i den forbindelse. Siden har rygterne svirret om, hvad årsagen var, men endnu har der ikke været nogen officielle udmeldinger i den henseende.

Hverken Starkeys advokater, Austin eller hans stedsøn har nogen kommentarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også