Ny nedtur for Theranos-milliardær

Den ene ulykke tager den anden i det amerikanske diagnostikselskab Theranos, der i den grad har været i vælten på det seneste.
Foto: Presse/Theranos
Foto: Presse/Theranos

Knap som man tror, at det ikke kan blive værre for amerikanske Theranos, så bliver man alligevel klogere. For selvom de dårlige sager har haglet ned over selskabet, der har den 31-årige topchef Elizabeth Holmes som frontfigur, så fortsætter det tilsyneladende med ufortrøden kraft.

Denne gang er det en kontrakt til en værdi af hele 350 mio. dollars, 2,44 mia. kr., med selskabet Safeway, som er faldet til jorden.

Det skriver Wall Street Journal.

Kæden Safeway har tilsyneladende brugt 350 mio. dollars på at bygge klinikker i 800 af sine butikker, hvor man så, blandt andet, ville tilbyde Theranos' blodprøveteknologi. Problemet er imidlertid, at Theranos ifølge Wall Street Journal ikke har overholdt sine forpligtelser, og det har ført til, at de to selskaber nu forhandler om et ophør af aftalen.

I et kortfattet svar til mediet skriver Theranos, at man ikke ønsker at kommentere, hvad man har af diskussioner med andre selskaber, og at avisens oplysninger er "(...) upræcise og ærekrænkende."

Hele miseren omkring Theranos startede, da nogle tidligere medarbejdere gik til Wall Street Journal og hævdede, at selskabet har alvorlige problemer med sit kerneprodukt, og at virksomheden kun sjældent bruger sin egen teknologi til at behandle de blodprøver, patienter sender ind for at blive testet for alt fra tegn på diabetes, hjertesygdom eller cancer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også