Medicorigmand sælger ud af kronjuvelen

Som led i et generationsskifte har den 74-årige rigmand Lars Foghsgaard besluttet sig for at sælge mere end halvdelen af sit største aktiv, laboratoriefabrikanten Labflex, til en kapitalfond.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

At blive gammel er en dårlig vane, som en travl mand slet ikke har tid til. Men medicorigmanden Lars Foghsgaard har dog alligevel besluttet sig for at begynde at give slip på sin forretning og gå i gang med et generationsskifte.

Det har ifølge Børsen også ført til, at han har solgt 55 pct. af kronjuvelen i sine ejerskaber, laboratoriefabrikanten Labflex, for, hvad Børsen erfarer, er et trecifret millionbeløb, til den norske kapitalfond Credo Partners. Labflex lancerede tidligere på året en aggressiv amerikansk vækstplan, og det er denne, som kapitalfonden ifølge den ældste Foghsgaard-søn, Malte, skal være med til at løfte, selv om det har været svært at løsne tøjlerne.

“Det er svært for min far at slippe sit hjertebarn. Jeg tror godt, vi kunne løfte strategien alene, men vi får hurtigere succes med Credo,” siger han til Børsen.

Generationsskiftet betyder, at de tre arvinger Malte, Anne Sofie og Caspar Foghsgaard får direkte ejerskab af Labflex, mens familiepatriarken beholder en mindre andel.

 Trecifret milliontab påvirker fortsat medicorigmand

 Labflex kaster sig over det amerikanske marked

 Labflex vinder kæmpeordre

 Labflex skifter ud i bestyrelsen

 Labflex kaster sig ind i hospitals-kampen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også