GN-aktien faldt oven på regnskab
![Foto: GN Store Nord/PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article8121045.ece/ALTERNATES/schema-16_9/HQ2.jpg)
Den positive stemning på aktiemarkedet fredag middag blev hen mod eftermiddagen afløst af mere pessimisme, og det danske C20 Cap-indeks endte dagen med et fald 0,1 pct. til 973,70.
Den helt store taber i fredagens handel blev høreapparatsproducenten GN Store Nord, der endte dagen med et fald på 5,6 pct. til 123,70 kr.
Selskabet, der fredag morgen fremlagde regnskab for tredje kvartal, kunne ikke leve op til analytikernes forventninger, og det straffede investorerne prompte og sendte midlertidigt aktien ned med 8 pct.
I regnskabet præciserede høreproducenten sine forventninger til hele 2015 i nedadgående retning. Selskabet venter fortsat organisk vækst på 6-7 pct., men nu formentlig "i den lave ende" af intervallet, mens driftsresultatet (EBITA) fortsat ventes at ramme cirka 1465 mio. kr.
Resultatet før skat ses nu på "cirka" 1115 mio. kr. mod tidligere ventet "cirka" 1155 mio. kr.
Analytiker: GN har lammet konkurrenterne i USA
”Det er trods alt værd at bemærke, at væksten lige tager en puster"
Relaterede artikler
Analytiker: GN har lammet konkurrenterne i USA
For abonnenter
GN-topchef klar til at vippe toer af pinden i USA
For abonnenter