Coloplast-konkurrent med pæn organisk vækst inden for sårpleje

Mens den organiske vækst har været ganske solid hos Smith & Nephew, så gør dollarkursen ondt på Coloplasts britiske rival.
Af RITZAU FINANS

Det britiske selskab Smith & Nephew, der konkurrerer med Coloplast inden for visse dele af markedet for sårplejeprodukter, har haft en pæn, underliggende vækst i andet kvartal, mens situationen har været en anden for den rapporterede omsætning.

Smith & Nephews omsætning inden for sårpleje faldt med 4 pct. til 325 mio. dollar i andet kvartal af 2015 i forhold til samme kvartal året før. Organisk har der til gengæld været tale om en fremgang på 7 pct., oplyser det britiske selskab i regnskabet, der er offentliggjort torsdag.

I forretningssegmentet "Advanced Wound Care", der udgør langt størstedelen af omsætningen inden for sårpleje, faldt den rapporterede omsætning med 4 pct., mens der underliggende var en vækst på 12 pct. I kategorien "Advanced Wound Devices" faldt omsætningen derimod 17 pct. rapporteret og 9 pct. underliggende.

Set med danske briller skal man dog holde sig for øje, at Smith & Nephew og Coloplast kun konkurrerer på visse dele af markedet for sårplejeprodukter. Derfor kan resultaterne fra det britiske selskab ikke nødvendigvis bruges som en klar indikation for, hvordan andet kvartal er forløbet for det danske selskab.

 Nordea anbefaler Coloplast-rival

 Coloplast-rival viser svag vækst inden for sårpleje

 Avis: Coloplast kan snart stå over for milliardopkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også