Medicobranchens lobbyisme når nye højder

Amerikanske lovændringer har været med til at drive medicobranchens lobbydollars til det højeste niveau i de 16 år, man har målt forbruget.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og det kan godt være, at medicobranchen i USA har været stærkt utilfredse med Obamacare og især den nye skat på 2,3 pct. på al salg af medicinsk udstyr, som den medførte, men lobbyisterne i Washington har kronede dage som følge af den.

For ifølge Center for Responsive Politics' OpenSecrets.org så var medicobranchens lobbyforbrug i 2014 større end nogensinde før i dette årtusind. Med i alt 32,8 mio. dollars er det faktisk det højeste niveau, siden man i 1998 begyndte at måle lobbysummerne.

Det samlede forbrug var 5,4 pct. højere end i 2013, det er 43,4 pct. højere end i 2004 og hele 267,6 pct. højere end i 1998.

AdvaMed, den største nationale lobbygruppe for medicoselskaber, brugte 2,4 mio. dollars, mens listen ikke overraskende toppes af giganten Medtronic, der brugte 5,3 mio. dollars på lobbyvirksomhed.

 Medico-godkendelser steg med 43 pct. i USA

 Mere venturekapital til amerikansk medico

 Amerikanske investorer svigter medico

 Sådan faldt big pharmas amerikanske lobby-penge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også