Ny app skal bekæmpe tandlægeskræk

Et ungt selskab har udviklet en app, som skal give tandlægeskræk den kolde skulder. Innovationsmiljøet Capnova har foretaget en millioninvestering i projektet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En lille nystartet virksomhed vil bruge teknologien til at komme tandlægeskræk til livs.

I samarbejde med psykologer, læger og tandlæger har virksomheden Cope it udviklet en behandlingsplatform, som skal afhjælpe angsten for at ligge i tandlægestolen.

Undersøgelser viser, at op mod 40 pct. af danskerne lider af tandlægeskræk, og det vuderes, at 90 pct. at dem kan hjælpes ved brug af kognitiv behandling. Via app'en kan patienten få hjælp til at håndtere angsten, mens personalet kan få indsigt i patientens tilstand. 

”App’en hjælper patienterne før, under og efter behandlingen, så de er mindre tilbøjelige til at aflyse og er mere rolige under behandlingen. Derudover giver den klinikken en struktureret metode til modtagelse og håndtering af nervøse patienter,” udtaler Esben Toftdahl Nielsen, CEO i Cope it, i en pressemeddelelse.

”Det er alt sammen med til at give gladere og tryggere patienter, som tandlægerne til gengæld har lettere ved at behandle, og derved minimerer de også tidsforbruget på den enkelte patient,” siger han.

 Nye apps skal fastholde vægttab efter kur 

Capnova investerer

Innovationsmiljøet Capnova har sammen med to private investorer valgt at investere "et større millionbeløb" i Cope it. Netop Capnova meldte i oktober ud, at man ville satse yderligere på det interaktive sundhedsområde.

”Cope it er en interessant investering for os, fordi det er et meget stærkt team, der står bag virksomheden. Teamet har i den grad forstået, hvad det vil sige at være iværksætter. De har samlet det helt rigtige hold, som har comitted sig til hinanden og projektet, og de har formået hele tiden at tilpasse sig og lytte efter kundernes behov og de finansieringsmulighed, de har mødt på vejen,” udtaler Otto Bjerg Hausgaard, investment manager hos Capnova.

I løbet af første kvartal 2015 starter Cope it muligheder for at gennemgå et behandlingsforløb via app'en i eget hjem, hvor patienten får skræddersyet et forløb, som også tandlægeklinikken kan følge med i. 

Cope it åbner desuden op for, app'en også vil kunne behandle andre typer angst i fremtiden.

 Sundhedsapps mangler et App-otek

 Det boomer med teknik til at overvåge dit helbred 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også