Endo smider 400 mio. dollar ekstra i transvaginal-forlig

For fem måneder siden mente irske Endo, at det med 830 mio. dollar lukkede retssagen om de transvaginale net. Nu betaler virksomheden en halv gang mere for yderligere 10.000 forlig.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
MAZ PLECHINGER

Endelig skulle det være endegyldigt ovre for Endo. Den irske sundhedskoncern meddeler onsdag, at den betaler yderligere 400 mio. dollar i forlig med godt 10.000 patienter i sagen om de transvaginale net, hvor såkaldte mesh-implantater har forårsaget nedsunkne underliv og streesinkontinens. Dermed har Endo betalt næsten 1,3 mia. dollar for at opnå forlig i mere end 30.000 sager.

"Vi er utroligt glade for at løse praktisk talt samtlige af de tilbageblevne retstvister om vaginale net, vores amerikanske afdeling stod over for," udtaler Endos adm. direktør Rajiv De Silva i en pressemeddelelse.

"Disse forlig vil tillade os at fortsætte investeringerne i vores forretningssegmenters vækst og forfølge yderligere M&A-muligheder."

70.000 net sat op

Selv om Endo har betalt mest i forligene, er det langt fra den eneste, der har punget ud i de mange sager. Tilbage i maj betalte Coloplast 16 mio. dollar i forlig - væsentligt mindre end den mia. kr. den danske virksomhed havde hensat til retssagerne - og senest har Boston Scientific Corp. betalt 73 mio. dollar til én kvinde.

I alt har FDA beordret 33 producenter af de vaginale implantater at undersøge omfanget af organskade og øvrige komplikationer, der kan være forårsaget af dette. I alt har amerikanske læger sat flere end 70.000 transvaginale net op i 2010. Efter det nyeste forlig forlyder det, at Endo fortsat mangler at få løst 5.000 retssager.

 Milliardforlig i transvaginal retssag

 Coloplast hensætter 1 mia. kr. til amerikanske retssager

 Coloplast-rival i retten i mesh-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også