Ugebrev maner til GN-forsigtighed

Som investeringscase er GN Store Nord fortsat intakt, mener Økonomisk Ugebrev Formue, men der manes til forsigtighed.
Af Ritzau Finans

GN Store Nords halvårsregnskab ramte forventningerne på omsætningen, men indtjeningen var lidt lavere end ventet. Regnskabets få lyspunkter var ikke nok til at opveje skuffelsen og aktien endte 4 pct. nede i kurs 137 og er 15 pct. fra toppen i juni omkring 160-165.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

Ugebrevet mener, at investeringscasen fortsat er intakt, men der manes til forsigtighed.

"Værdiansættelsen kræver outperformance. Trods faldet i aktiekursen ligger GN med en P/E på 23-24 for 2014 og 19-20 for 2015 fortsat på den dyre side af sektorens P/E gennemsnit, hvilket naturligvis betyder, at der fortsat er høje forventninger til, at selskabet klarer sig bedre end konkurrenterne," skriver ugebrevet.

Ugebrevet mener, at GN-aktien har mistet lidt momentum, men ser tilbagefaldet efter regnskabet som en købsmulighed på lidt længere sigt.

"Vi venter som minimum, at aktien skal i 155-160 igen, vurderer ugebrevet, der venter, det vil ske i takt med, at væksten fortsætter ind i2015 qua det teknologiske forspring i ReSound og den spændende udvikling på UC-markedet."

"På kort sigt skal man være opmærksom på den vigtige EUHA-messe medio oktober, som også kan skabe opmærksomhed om ReSound og deres konkurrenter," skønner ugebrevet.

Efter ugebrevets vurdering er GN en af de aktier man med fordel kan købe, når markederne har et par sure dage.

"Det er vigtigt at have markedernes overordnede udvikling i baghovedet, for hvis vi får en større korrektion vil det ramme voldsommere på de aggressivt prissatte aktier som eksempelvis GN," advarer ugebrevet, der derfor anbefaler, at man trods den fundamentalt uændrede case bør være lidt mere forsigtig med en investering i GN denne gang i forhold til tidligere i år, "hvor momentum virkede stærkere".

 Amerikansk vækst driver GN 

 GN-chef: Naivt at tro, at vi kan have det for os selv

 Sydbank: Pænt resultat i GN 

 GN: Produkt bider sig fast 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også