Svensk medicoselskab dykker på skuffende indtjening

Svenske Elekta der laver udstyr til behandling af kræft og neurologiske lidelser, straffes onsdag hårdt af aktiemarkedet, efter at selskabets indtjening i fjerde kvartal ramte forbi markedets forventninger.
Foto: Elekta/PR
Foto: Elekta/PR
AF RITZAU FINANS

Elekta realiserede i fjerde kvartal af selskabets forskudte regnskabsår en omsætning på 3,95 mia. skr., hvilket var en spids under forventninger, som ifølge Bloomberg News lød på 4,01 mia. skr.

Til gengæld var overskuddet på bundlinjen, som lød på 818 mio. kr., et stykke under de 949 mio. kr., som analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet.

Det skuffende resultat kan aflæses på aktiemarkedet onsdag, hvor Elekta-aktien dykker hele 8,2 pct. til 84,95 skr. på børsen i Stockholm.

Faldet er desuden nok til at placere selskabet nederst i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der indeholder 600 selskaber fordelt på 18 europæiske lande.

Det amerikanske finanshus JPMorgan har efter regnskabet meddelt, at det venter, at estimaterne for selskabet skal ned med 7-8 pct. på kort sigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også