Bank: Medicogigant vender negativ udvikling

De seneste kvartalers svage tal fra den svenske medicogigant Elekta vil ifølge Nordea vendes til en positiv tendens på baggrund af nye ordrer og erobring af markedsandele fra den anden store aktør på markedet.
Foto: Elekta/PR
Foto: Elekta/PR

De har sagt det før, og nu siger de det igen. Analytikerne hos Nordea forventer, at den svenske medicokæmpe Elekta, som producerer strålingsmaskiner til behandling af kræft, er på vej op.

"Elekta er godt på vej til at nå SEK 100 igen, og i dag kan meget vel blive dagen, hvor målet nås. Storbanken UBS har nemlig her til morgen sat aktien på sin liste over mest foretrukne aktier. Vi er helt enige," skriver banken i sin morgenrapport.

Elekta nyder ifølge banken godt af at være en del af det duopollignende marked inden for maskiner til strålebehandling af kræft, og det ser tilmed ud til, at selskabet tager markedsandele fra sin store konkurrent Varian Medical Systems, pointerer Nordea.

"Strålebehandling er i høj vækst i specielt Emerging Markets, men også den vestlige verden har stor efterspørgsel efter de mest avancerede maskiner. Vi forventer, at tendensen fra de seneste svage kvartalsregnskaber bliver vendt. Vi har allerede set et par store ordrer og ledelsen virker selvsikre på, at vi vil se en markant fremgang i lønsomheden i de kommende kvartaler."

 Verdensnyhed på vej?

 Bank: En af de mest attraktive aktier i life science

 Svensk medicokæmpe vinder dansk ordre  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også