Coloplast vil bruge 1 mia. kr. på aktietilbagekøb

Det danske medicoselskab Coloplast iværksætter aktietilbagekøb for 1 mia. kr.
Foto: Coloplast / PR
Foto: Coloplast / PR

Børsnoterede Coloplast iværksætter et aktietilbagekøbs-program på 1 mia. kr. Det oplyser Coloplast i en fondsbørsmeddelelse. Første del på 500 mio. kr. forventes gennemført i perioden fra 3. marts 2014 til 31. august 2014. Anden del forventes gennemført fra 1. oktober 2014 til 30. september 2015, fremgår det af meddelelsen.

Ifølge meddelelsen er programmet iværksat inden for rammerne af den eksisterende bemyndigelse fra generalforsamlingen tilbage i december 2013, som tillader køb af egne aktier på op til 10 pct. af selskabets aktiekapital. Det netop igangsat aktietilbagekøbsprogram svarer til omkring 0,5 pct. af aktiekapitalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også