DTU-diamanter skal spore hjernesygdomme

Med 14 mio. kr. i hænderne skal et forskerhold fra DTU forsøge at udvikle bittesmå diamantsensorer, som kan bruges til at diagnosticere hjernesygdomme tidligere og billigere.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Diamanter er nøglematerialet for en række forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), når de i den næste tid vil forsøge at udvikle diagnostisk udstyr til at spore hjernesygdomme.

Målet er at udvikle to forskellige sensorer og integrere dem på en chip, der kan bruges til at undersøge hjernevæv, fremgår det af en pressemeddelelse fra DTU.

"Sensorer lavet af diamanter har den fordel, at de dels er bittesmå, robuste og billige og samtidig så følsomme, at de kan registrere ændringer i selv enkelte cellers magnetfelter. Det betyder, at diamanterne kan opspore vævsforandringer på et tidspunkt, hvor de måske endnu kun involverer ganske få celler," skriver universitetet.

Men hvordan kan sensorer lavet af diamanter være billige? Ganske enkelt fordi diamantdelene kun måler et par mikrometer.

Projektet har et samlet budget på 19 mio. kr., herunder en bevilling fra det Strategiske Forskningsråd på 14 mio. kr., og der samarbejdes med blandt andet Unisensor, Hvidovre Hospital, Ulm University og Leipzig University.

 Elektronisk støv på hjernen 

 Nanomedicin har EU-heste spændt for vognen 

 Nano-diamanter forbedrer kemoterapi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også