Læger bruger Google-brille ved operationsbordet

Google Glass, som er en brille med indbygget computer, ser ud til at have værdifulde muligheder for kirurger og læger. Blandt andet Philips, der har indledt et forsøgsprojekt, øjner potentiale i brillen.
Foto: Google PR
Foto: Google PR

Google Glass har allerede bevist sit værd ved en kompliceret lungeoperation, hvor brillen assisterede ved brystkirurg Pierre Theodores operationsbord. Kirurgen kunne samtidig med at kigge på røntgenbillederne holde øje med patienten.

Muligheden for ikke at slippe patienten af syne kan blive væsentligt for den medicinske verden, fremgår det af Version 2 med henvisning til San Francisco Chronicle. Faktisk er konsulenthuset Accenture allerede gået sammen med Philips om at lave en app til Google Glass, som livestreamer data op til brillen - på trods af at brillen kun er i betaversion.

Appen henvender sig til anæstesilæger, som skal holde øje med centrale data fra en patient  under bedøvelse, hvilket ofte kræver, at man orienterer sig på skærmene og dermed fjerner fokus fra patienten.

 Google søsætter biotekselskab 

 Elektronisk støv på hjernen

 Kan ældres hukommelse forbedres med computerspil? 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også