
Coloplasts aktiekurs er firedoblet i løbet af de seneste fem år, og selskabet er i dag Danmarks femtemest værdifulde børsselskab, kun overgået af Novo Nordisk, A. P. Møller-Mærsk, Danske Bank og Carlsberg.
Den udvikling har også betydet, at de to børn af stifteren Aage Louis-Hansen, 65-årige Niels Peter Louis-Hansen og hans søster, den 59-årige arkitekt Benedicte Find, har oplevet en særdeles positiv vækst i formuen.
I 2008 lå der 6,6 mia. kr. på kistebunden, i år er formuen ifølge Berlingske Business opgjort til 23 mia. kr. i den netop offentliggjorte årlige analyse af Danmarks rigeste. Kun 900 mio. kr. skiller dem fra Lars Larsen på tredjepladsen.
Væksten har også betydet, at familien er med på Forbes liste over verdens rigeste med en hastigt voksende formue.
Kilden er som sagt Coloplast, et selskab, hvis markedsværdi i dag er 66 mia. kr. Familien Louis Hansen ejer 44,2 pct. af aktierne og kontrollerer 67,6 pct. af stemmerne i selskabet.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.