
Afdelingen for sundhedspleje i teknologikoncernen Philips har netop underskrevet en aftale med det amerikanske hospital Georgia Regents Medical Center. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Philips.
Det er planen, at alliancen mellem de to parter skal sikre en mere patient-fokuseret tilgang til behandling og pleje og føre til en innovativ forretningsmodel, der gør at man bedre kan imødekomme de skiftende behov i hospitalets mange afdelinger, skriver selskabet.
Udover Georgia Regents Medical Center ejer hospitalet nemlig også Children’s Hospital of Georgia, Georgia Regents University Cancer Center, samt en række skadestuer i staterne Georgia og South Carolina, som samlet set servicerer mellem 4 og 6 millioner patienter.
De to parter vil arbejde tæt sammen for at optimere driften af hospitalets afdelinger på en lang række områder og gøre den mere omkostningseffektiv. Philips leverer både teknologi og produkter, samt ekspertise og rådgivning i den forbindelse.
Til gengæld modtager koncernen et fast månedligt beløb over de næste 15 år, hvilket vil beløbe sig til omkring 300 mio. dollar, oplyses det.
Læs hele pressemeddelelsen her.
Mere fra MedWatch
ALK forlader Tyrkiet efter mislykket lancering: "Hvis du får en gammel karklud for dine produkter, er det en dårlig forretning"
En række forhold gjorde det umuligt for ALK at etablere en fornuftig forretning i Tyrkiet, og den danske allergikoncern forlader derfor markedet, mens den også skærer salgsstyrken i Italien og Spanien ind til benet. Strategien er i stedet at satse hårdt på markeder med større potentiale, forklarer topchef Carsten Hellmann.