MedWatch

Investeringsrådgiver tror på kinesisk plejehjemssucces

Der er fortsat stor tro på, at eksport af ældrepleje til Kina kan skabe solide afkast til danske investorer. Kineserne anslår selv, at der mangler 3,4 mio. sengepladser og 10 mio. personer inden for plejepersonale.

Det højt profilerede projekt, D’Care, som går ud på at eksportere dansk ældrepleje til Kina, kan sikre investorerne tårnhøje afkast. Det mener investeringsrådgiver Jacob Juul-Hansen, der står bag investeringsfirmaet Miktos, som arbejder på at skaffe kapital til D’Care.

”Jeg har aldrig set så god en business case. Vi snakker om en ældrebyrde, der er den største i verden. Samtidig eksploderer kinesernes købekraft for øjeblikket, så markedet er enormt,” siger han til Børsen.

Ifølge Coftec, den kinesiske handelspolitiske myndighed i byen Chongqing, er der stort behov for den type løsninger, danske virksomheder kan levere.

”D’Care-programmet er godt, fordi Danmark allerede har stor erfaring inden for ældreområdet lige fra byggeri af plejehjem til selve pleje- og omsorgsopgaven. Udfordringen bliver nu at konvertere alle de gode idéer til realitet,” siger Lisa Xhang, direktør i Coftec, til avisen.

Det er Eksportrådet, der har taget initiativ til D’Care, som har til formål at rejse mellem 200-250 mio. kr. til at bygge et plejehjem i Kina efter dansk model. Ifølge Jacob Juul-Hansen vil de samlede danske investeringer være på op mod 100 mio. kr., mens resten skal findes via en joint-venture med en kinesisk partner.

 Aftaler har eksport-potentiale på 100 mio. kr. over fem år

 Den kinesiske drøm er et skridt nærmere velfærdsfirmaer

 Retur til Kina: Nu håber de på bid

 Dansk plejehjem med kinesiske karaktertræk

 Danske fingre i Kinas grå guld 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier