MedWatch

Storbank: GN & WDH ikke i toppen blandt ligemænd

Finanshuset Berstein har ikke den store tiltro til de to danske hørepparatproducenter GN Store Nord og William Demant. Læs hvorfor her.

Foto: William Demant/PR

Blandt høreapparatindustrien er det ikke de to danske selskaber, WDH og GN, der er øverst på anbefalingslisten hos finanshuset Bernstein, der optager dækning af seks selskaber inden for industrien - fem producenter og en forhandler.

Generelt er holdingen til hele sektoren "neutral", da der trods gode vækstmuligheder i visse segmenter og inden for visse produkter generelt er en høj værdisætning af selskaberne. Den gennemsnitlige P/E for den ventede indtjening i år ligger over 20 anfører Bernstein, mens gennemsnittet for såkaldte medtech-aktier er 16,5, oplyser finanshuset.

Selskabet har stor tillid til de ind-opererbare høreapparater, som australske Cochlear, blandt andet fremstiller. Bernstein vurderer at det australske selskab er førende i det segment, som også Sonova er inde i. Bernstein tror dog ikke, at Sonova vil være i stand til at udvikle et succesfuldt produkt foreløbig.

Da væksten inden for ind-opererbare høreapparater (cochlear industry, CI) ventes at blive på 10-15 pct. mod en generel markedsvækst for det 5,4 mia. dollar store engrosmarked for høreapparatindustrien på 3-6 pct. årligt, så er det australske selskab Bernsteins toppick inden for de analyserede høreapparatselskaber.

Aktien får, som den eneste af de seks analyserede selskaber anbefalingen "outperform". Kursmålet sættes til 80 australdollar mod en børskurs omkring 69 dollar mandag.

Sonova og danske WDH får anbefalingen "underperform".

Selvom der er vækstmuligheder for WDH - primært inden for knogleforankrede høreapparater (BAHA) og diagnoseudstyr - synes finanshuset, at aktien er for højt prissat med en P/E for indeværende år over 20. Det vurderer det korrekte niveau skulle være 17,5. Det får Bernstein til at sætte kursmålet til 410 kr for WDH, der mandag lukkede i 481,80 kr.

Danske GN, tyske Siemens og den italienske høreapparatforhandler Amplifion får alle den neutrale anbefaling "market perform".

GN vurderes som korrekt prissat, da aktien handler til en P/E på 21 på konsensusskønnene for 2013 og P/E på 18 for 2014. Kursmålet sættes til 112 kr. mod en slutkurs mandag på 105,30 kr. Den relativt høje prissætning af GN afskærer Bernstein fra at være mere positive end "market perfom" på aktien.

Høreapparatdelen af GN vurderes som velpositioneret i de kommende år ikke mindst med baggrund i selskabets 2,4 GHz trådløse teknologi, som ventes at drive aktiekursen. Netcom-delen ventes også at give GN vækst, da selskabet sammen med Plantronics sidder på markedet - duopol.

 Ny teknologi udvider frekvensen for høreapparater

 Høreapparatforhandler i beskeden vækst i 2012

 GN Store Nord tog førertrøjen på i februar

 Storbank: Siemens-salg vil presse William Demant og Sonova

Analysechef: Private equity-køber af Siemens vil være markedsleder 

Mere fra MedWatch

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier