Ny teknologi udvider frekvensen for høreapparater

De fleste høreapparater kan kun gå op til 6.000 HZ, men med nye teknologier og metoder kan man komme helt op på 12.000 Hz, skriver The Economist.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe
oversat af Martin Havtorn Petersen

Det menneskelige øre er i stand til at høre frekvenser på mellem 20 og 20.000 Hz, mens de fleste personer med høreapparater må nøjes med de frekvenser, som ligger mellem 300 og 6.000 Hz., hvilket naturligvis gør det svært at høre visse ting.

Og selvom nogle nyere høreapparater kan gå helt op til 8.000 – 10.000 Hz, så er der stadig et problem, siger Brian Moore fra University of Cambridge. Kalibrering og tilpasning af høreapparater til individuelle brugere forstærker nemlig ikke disse højere frekvenser tilstrækkeligt.

Derfor har Brian Moore og hans kolleger fundet en ny og bedre metode. Metoden vil blive bygget ind i flere nye apparater, men kan også bruges i mange ældre apparater.

Metoden er en test, CAM2, som udvider og modificerer tilpasningen til at inkludere frekvenser helt op til 10.000 Hz. Når resultaterne bruges til at kalibrere et moderne høreapparat, resulterer det i større tydelig i tale i forhold til eksisterende alternativer.

Teknologien er allerede klar til at blive brugt af det amerikanske firma EarLens, som udvikler et høreapparat, der kan gå op til 10.000 Hz. Man mangler dog stadig at opnå godkendelse af produktet i USA.

Samtidig har et andet selskab, Sonitus, udviklet en alternativ metode til at øge frekvensintervallet til 12.000 Hz. Teknologien bruges i firmaets SoundBite høreapparat, som allerede er godkendt til det amerikanske marked.

Læs hele historien fra The Economist her.

 Høreapparatforhandler i beskeden vækst i 2012 

 GN Store Nord tog førertrøjen på i februar 

 Analysechef: Private equity-køber af Siemens vil være markedsleder 

 Storbank: Siemens-salg vil presse William Demant og Sonova 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også