Analytiker venter positiv modtagelse af GN-regnskab

Skeptikerne er svære at overbevise, men analytiker Morten Imsgaard, Sydbank, mener dog, at aktien vil stige i kølvandet på årsregnskabet.
Foto: GN Store Nord / PR
Foto: GN Store Nord / PR

GN Store Nords regnskab for 2012 vil blive positivt modtaget af markedet. Det vurderer Sydbanks GN Store Nord-analytiker Morten Imsgard over for Ritzau Finans.

Regnskabet for 2012 overraskede positivt på toplinjen, mens driftsresultatet var lavere end ventet. GN Store Nord fastholder dog sine forventninger til EBITA-marginen for 2013 omkring 19 pct. og opjusterer omsætningsforventningen en spids til 6,55 til 6,70 mia. kr.

"Jeg vil tro, at markedet vil modtage regnskabet positivt," siger Morten Imsgard med henvisning til fastholdelsen af målsætningen.

Aktien skal op

GN Store Nord er dog fortsat i gang med at genopbygge markedets tillid.

"Skeptikerne vil selvfølgelig sige, at nu kommer GN Store Nord bare til at nedjustere i løbet af 2013," siger Morten Imsgard og fortsætter:

"Men på positivsiden er også et aktietilbagekøbsprogram, som i mine øjne er lidt bedre end forventet. Så aktien skal lidt op, vil jeg tro."

Morten Imsgard og Sydbank har en købsanbefaling af aktierne i GN Store Nord.

 GN øger ambitiøse 2013-forventninger

 Analytiker: Det er ude af GN’s hænder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også