William Demant går stabilt marked i møde

Høreapparatsproducenten William Demant står til et glimrende efterår med et stabilt marked for tredje kvartal. Det skriver Handelsbanken i en analyse onsdag.
William Demant har bekræftet, at koncernen vil lancere et nyt produkt inden den årlige amerikanske høreapparatskonference AAA i april 2013, og Handelsbanken venter derfor, at det nye produkt bliver lanceret i februar eller marts måned.
"På trods af at William Demant først lancerer et nyt produkt i starten af 2013, så fastholder vi vores positive syn på aktien med en Akkumuler anbefaling og et kursmål på 550 kr. Det skyldes, at vi venter, at investorer i langt højere grad vil fokusere på de fremtidige produktlanceringer end et muligt svagt regnskab for andet halvår," skriver Handelsbanken.
Stærk amerikansk udvikling
William Demant har desuden oplevet en stærk udvikling i det amerikanske marked med Veterans Affairs-segmentet i front. Veterans Affairs, som er en offentlig tilskudsordning til amerikanske soldater, står for cirka 20 pct. af det amerikanske høreapparatsmarked eller 8 pct. af det globale marked.
William Demant har på det seneste tabt markedsandele i segmentet, ligesom koncernen har solgt høreapparaterne gennem billigere kanaler, og det kan komme til udtryk på top- og bundlinje, vurderer Handelsbanken.
"Skulle aktien komme under pres på grund af et eventuelt svagt regnskab for 2. halvår af 2012, ser vi dette som en god opkøbsmulighed. Det skyldes ikke mindst, at vi venter, at det kommende produkt vil medføre, at William Demant kan fastholde vækstmomentum på længere sigt," står der i Handelsbankens analyse onsdag.
Widex følger rivaler med opkøb af klinikker
Mindre medicoleverandør forrenter egenkapitalen bedst
Sonova på vej med ny produktplatform
Relaterede artikler:
Mindre medicoleverandør forrenter egenkapitalen bedst
For abonnenter