Skal ftalatforbud gælde medicinsk udstyr?

Det nylige forbud mod ftalat gælder for en lang række produkter, så som badeforhæng. Men det dækker ikke implantater, slanger og andet medicinsk udstyr. Ministeren vil undersøge sagen.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Det nationale forbud mod ftalater i almindelige forbrugerprodukter, som miljøminister Ida Auken (SF) står bag, blev gennemført, fordi ftalater har vist sig at have hormonforstyrrende effekter og er på EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være sundhedsskadelige.

Men ifølge MetroExpress gælder forbuddet og dermed den øgede forbrugerbeskyttelse ikke medicinsk udstyr såsom implantater, katetere og blodposer, som ofte er i kontakt med kroppen.

Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd har i et brev til sundhedsminister Astrid Krag (S) krævet, at forbuddet udvides, så det også omfatter medicinsk udstyr.

”Stofferne er bevist skadelige, og når miljøministeren nu går ud og forbyder ftalater i badeforhæng, så synes vi selvfølgelig også, at det skal være forbudt at proppe tuber med ftalater ind i nyfødte børn,” siger Claus Jørgensen, der er miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, til MetroExpress.

I et skriftligt svar til 24timer, skriver Sundhedsminister Astrid Krag, at hun vil arbejde for at udfase ftalater i medicinsk udstyr.

Den danske medicovirksomhed Ambu har tidligere over for MedWatch fortalt, at man er i gang med at udvikle en grøn linje af produkter blandt andet uden ftalater.

 Ambu forsøger sig med grøn linje

 Grønne sygehusbyggerier udløser flere penge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også