MedWatch

Hemmelige investorer skyder fem millioner i øje-iværksættere

Fem millioner kroner har den danske iværksættervirksomhed The Eye Tribe netop rejst i venturekapital og kan nu færdigudvikle deres teknologi til at styre mobile enheder med øjnene. 

Foto: COlourbox

For blot et år siden stiftede fire ph.D-studerende virksomheden The Eye Tribe, der i dag kan annoncere en ordentlig kapitalindsprøjtning - doneret af flere hemmelige iværksættere, som gerne vil investere i en virksomhed som deres, oplyser The Eye Tribe til Business.dk.

Oprindeligt startede virksomheden som et forskningsprojekt på IT-Universitetet, hvor iværksætterne fokuserede på at udvikle en teknologi, der skulle hjælpe handikappede med at styre ting via øjnene.

Men at potentialet i teknologien var langt større, gik hurtigt op for forskerne, der nu har kapital nok til at færdigudvikle teknologien og klargøre den til markedet.

Prototyper på plads

"Vi har vores prototyper på plads. Nu skal vi så lave et produkt færdigt og klart til markedet. I første omgang bliver det et udviklings-kit, som app- og spiludviklere kan gå i gang med at bruge," siger Sune Alstrup Johansen, der står i spidsen for The Eye Tribe, til Business.dk.

Selv om kapitalen giver ro til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens udvikling, så skal der naturligvis indfries nogle forventninger i forhold til investorerne, fortæller Sune Alstrup Johansen, som - uden at blive alt for præcis - forventer at kunne præsentere teknologien på markedet i 2013.

 Venturedirektør: Biotek-iværksættere skal tænke mere kommercielt 

 95 millioner kr. klar til iværksættere i Syddanmark

 Erfaren iværksætter vil finde biotek-succeser 

Mere fra MedWatch

Dansk Biotek skifter navn

Den danske brancheorganisation for biotekselskaber, Dansk Biotek, skifter navn til "Danish Bio - Dansk Biotek" for at imødekomme den stigende internationalisering af branchen, fortæller formand.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier