Endelig er den her: Segway-kørestolen

De store kvantespring inden for innovativ udvikling af kørestole ligger ikke forrest på nethinden. Men nu forsøger et japansk firma at tilbyde kørestolsbrugere noget ganske nyt.
De fleste af os kender den tohjulede Segway-maskine, som man står oprejst på, og hvor man øger farten ved at læne sig frem.
Japanske Whill har lavet en tilsvarende prototype, som man kan påmontere en hvilken som helst almindelig kørestol. Den består af to cirkulære aggregater, der hver indeholder en 24 volt-motor, der får sin kraft fra lithiumbatterier.
Læn dig frem og kør hurtigere
De påsatte motorer driver så kørestolens hjul og giver en tophastighed på 20 km/t og en rækkevidde på 30 km., inden en to timers opladning er nødvendig.
De to cirkulære aggregater er knyttet sammen af en kurvet kontrolenhed, hvor man ved at læne sig frem og til kan styre hastigheden.
Prototypen Whill er endnu ikke klar til at blive rullet, da den stadig er i testfasen. Projektet begyndte i juli 2010, hvor CEO Satoshi Sugie, der på daværende tidspunkt arbejdede på Nissan Designcenter, stiftede virksomheden.
Du kan se Whill i aktion i nedenstående videoklip.
Fra fast seng til rullende stol
Relaterede artikler:
Tungen giver livet tilbage
For abonnenter
Fra fast seng til rullende stol
For abonnenter