Direktør Peter Huntley fra brancheforeningen Medicoindustrien skyder nu med skarpt mod SKATs jagt på medicinal- og medicobranchen.
”De seneste artikler om skatteunddragelse tegner et billede af en branche, der snyder i skat og betaler luksusferier til læger og sundhedspersonale for at skabe fordele for sig selv. Det er langt fra et billede jeg kender fra min dagligdag,” skriver han i et indlæg her på sitet.
Direktøren peger på, at de fleste medicovirksomheder rent faktisk er forpligtet til at betale for efteruddannelse til sundhedspersonale.
”Ved offentlige udbudsrunder er det ofte et krav fra indkøberens side, at medicovirksomheder som en del af tilbuddet betaler for efteruddannelse til sundhedspersonale. Det kan for eksempel være rejselegater og hotelophold i forbindelse med faglige arrangementer, som foregår over hele verden,” påpeger han.
Efter at have været i kontakt med SKAT har direktøren fundet ud af, at Skat ved de indledende stikprøvekontroller ”ikke har planlagt at undersøge, om de omfattede virksomheder rent faktisk havde denne udbudsforpligtelse.”
”Det er vel at mærke disse stikprøver, som artiklerne om skattesnyd er baseret på,” påpeger han.
Peter Huntley angriber også SKAT for ”over en længere periode har undladt at bringe Ligningsvejledningen i overensstemmelse med retspraksis.”
Skat: Medicinal- og medicoselskaber snyder med fradrag
Lægemiddelindustrien til møde med Skat om gråzone
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.