Dansk gigant taber over en mia. på sundhedsinvesteringer

Tryghedsgruppen har indtil videre tabt over en mia. kr. på investeringer i sundhedsvirksomheder. Direktøren har sagt op pga. uoverensstemmelser med bestyrelsen om den videre strategi.

De havde en strategi. En strategi om en nordisk sundhedskoncern. Men indtil videre ser den ud til at være fejlet for Tryghedsgruppen, der har måttet indkassere tab på mere end en mia. kr. på investeringerne i sundhedsvirksomheder.

"Det er utroligt, at bestyrelsen, der består af flere kompetente erhvervsfolk sidder og ser på det her i stedet for at korrigere en strategi, der har slået fejl," siger et anonymt repræsentantskabsmedlem til Børsen.

Uenigheder

Og ifølge Børsen er det også uenigheder med netop bestyrelsen, som har fået den adm. direktør, Pernille Fabricius,  i Tryghedsgruppen, der ejer Tryg, til at sige op, kun 13 uger efter, at hun havde sat sig i chefstolen.

Hun skulle have ryddet op i de nødlidende datterselskaber, men bestyrelsen ville angiveligt ikke følge med i hendes ivrige tempo.

Sundhedsinvesteringerne spænder over virksomheder inden for fitness, forebyggelse og hjemmehjælp. De har også indeholdt en investering i privathospitalet Hamlet, som man dog frasolgte i 2011.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også