Coloplast: USA skal levere tocifret vækst

Medico-koncernen sætter især fuld damp under satsningen på det amerikanske stomi-marked. Truslen, der kan lægge hinmdringer i vejen også i USA, kommmer ikke mindst fra Kina.
Foto: Jyllandsposten
Foto: Jyllandsposten
AF RITZAU FINANS

Coloplasts vækst på det amerikanske marked er skrumpet igennem de senere år. Det skal være slut nu. USA spiller en vigtig rolle i Coloplast-ledelsens nye vækstambitioner og har ifølge ledelsen potentiale til at levere tocifret vækst allerede i 2013/14. De nuværende vækstrater er midt encifret.

Alene på stomimarkedet, hvor Coloplast er markedsleder i Europa, men blot er treer efter Hollister og Convatec i USA, går selskabet benhårdt efter en fordobling af omsætningen over de kommende tre til fem år. Også hud- og sårpleje og kontinensforretningen skal levere vækst, men den præcise interne målsætning holdes hemmelig.

"Den mest dramatiske acceleration, vi skal se, er inden for Stomi. Så Stomi er der, hvor vi har den største mulighed, men også de største udfordringer at skulle overkomme. At skulle fordoble vores omsætning på tre til fem år i et marked, der ikke vokser mere end 4 pct., er en aggressiv ambition," konstaterer Coloplasts direktør for den amerikanske kroniske forretning, Claus Bjerre, i forbindelse med kapitalmarkedsdag i London.

Han hæfter sig ved flere gode tegn i den måde, Coloplast agerer med hospitalerne på, og den opmærksomhed, der er skabt hos de store indkøbssammenslutninger. Coloplast har for nyligt vundet tre store kontrakter med indkøbsforeninger, og dermed fået endnu en fod i døren til at vinde nye patienter. Er patienten først vundet over, er det et konservativt marked, hvor patienterne sjældent skifter. Markedsandele blandt nye patienter vil dog ikke blive vundet uden sværdslag.

"Truslen kommer mest fra vores to store konkurrenter globalt set, Hollister og Convatec. De forsvarer selvfølgelig deres positioner på det amerikanske marked meget aggressivt. Så det handler om hele tiden at være på forkant på den konkurrencemæssige respons på det, vi gør. Det er udfordringen. Samtidig oplever vi pæn konkurrence fra lavprisproducenter, der laver produkterne i Kina til en lavere pris," fremhæver Claus Bjerre om trusselsbilledet.

Coloplast-dir: Stærkeste pipeline nogensinde

Coloplast går efter svære vækstlande 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også