Danmark i top inden for telemedicin

Danmark er blevet et foregangsland inden for telemedicin, viser en ny analyse. Mere aktive patienter, der behandles i hjemmet i stedet for på hospitalet, kan skabe en større revolution i det danske sundhedsvæsen.
Foto: Cisco / PR
Foto: Cisco / PR

Behandler man i højere grad patienter i hjemmet, vil samfundet kunne spare store beløb og øge patienters livskvalitet, og som et af de førende lande har Danmark taget de første skridt ind i telemedicinens æra.

I Danmark er telemedicinen ved at flytte fra det perifere og projektorienterede niveau og ind til kernen af de tilbud, et moderne sundhedsvæsen tilbyder sine patienter.

Fabienne Abadie forsker ved The Institute for Prospective Technological Studies, et af de syv videnskabelige centre, der tilsammen udgør EU-Kommissionens Joint Research Centre (JRC). Hun har gennemført kvalitative interviews med aktører på området i udvalgte EU-lande, og hendes analyse placerer Danmark i top.

”Danmark har succes med telemedicin, fordi alle aktører bliver trukket ind i processen. Det er slet ikke nok at håbe på, at markedet alene kan skubbe anvendelsen af telemedicin så langt frem, at den nærmest af sig selv integreres i almindelig praksis,” siger Fabienne Abadie til Berlingske og fortsætter.

”Vi ved fra erfaringerne fra hele Europa, at læger og sygeplejerskers aktive deltagelse er særlig afgørende for at få succes med anvendelsen.”

Analysen kan i sin fulde længde læses i Mandag Morgen.

Halverer genindlæggelser

Odense Universitetshospital bidrager blandt andet til topplaceringen, fordi patienter med lungesygdommen KOL får tilbudt telemedicin som standardbehandling.

Og der er penge at spare på telemedicinen. De første og foreløbige forskningsresultater viser, at antallet af genindlæggelser reduceres med næsten 50 pct., uden at dødeligheden bliver påvirket negativt.

Og når man ser på, at en enkelt sengeplads koster 14.000 kr. om dagen, kan det være hensigtsmæssigt for samfundet. I Danmark, England og Skotland er telemedicin ved at blive en fast del af hverdagens praksis.

 Kinesisk guldgrube for dansk velfærdsteknologi 

 "Vi har ikke fået tilstrækkelig sundhed for pengene"

 Opgør om sygehusenes forældede it-system

 Elektroniske distancelæger kæmper for gennembrud  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også