Coloplast-direktør vil projicere global markedsandel over på USA

Med nye indkøbsaftaler i hånden skal Coloplast løfte sin amerikanske markedsandel til, hvad man er vant til andre steder i verden.
Kristian Villlumsen, adm. direktør i Coloplast | Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kristian Villlumsen, adm. direktør i Coloplast | Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Efter at Coloplast det seneste år har fået aftaler med de amerikanske indkøbsorganisationer Vizient og Premier, der sikrer en nemmere vej ud til hospitalspatienterne, skal medicokoncernens markedsandel i USA op på den, man har i Europa og de nyere vækstøkonomier, 40-55 pct. Det skriver Børsen.

"Jeg plejer at sige til min amerikanske organisation, at vi kan jo ikke have anden ambition end at det skal matche den globale markedsandel. Det kan vi ikke, og det har vi ikke," siger Kristian Villlumsen, adm. direktør i Coloplast, til mediet.

Coloplasts markedsandel i USA er aktuelt på mindre end det halve af virksomhedens globale markedsandel.

Kristian Villlumsen mener, at Coloplast i en årrække har haft konkurrencedygtige produkter på det amerikanske marked, men at man samtidig har siddet på en for lille markedsandel til at komme i betragtning hos indkøberne. De seneste fem år har Coloplast dog formået at løfte den amerikanske markedsandel 7 procentpoint.

Coloplast øger investeringerne i USA efter vigtig aftale  

Topchef efter amerikansk kontrakt: "For første gang nogensinde har Coloplast lige adgang til markedet" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også